BODYTONING

Simpel, men effektiv træning, hvor du får trænet hele kroppen. Efter grundig opvarmning gennemarbejdes alle muskelgrupper og der bruges vægte, elastikker, bodybar og exertube. Bodytoning giver dig mulighed for at få tonet samtlige muskelgrupper.

BODY-SPIN

Holdet for dig som gerne vil have gennemarbejdet hele kroppen. De første 30 minutter foregår på body bike cykler, hvor du bliver godt varm og pulsen kommer i vejret, med fokus på konditionsforbedring. Herefter laves der 30 minutters styrkeøvelser for overkrop, ryg og mave i holdsalen, for generel kropsstyrke.
Her bruger vi redskaber som bolde, håndvægte, vægtstænger, elastikker og tubes.

FLEX-IT

”Flex-IT” er en vægttrænings workout, som fokuserer på at styrke muskulaturen, oparbejde en god form og trimme kroppen. Dette opnås ved at gennemarbejde alle de store muskelgrupper samtidig med at intensiteten holdes i vejret. I ”Flex-IT” bruges der vægtstænger med justerbare vægte.

SPIN

SPIN er konditionstræning på vores body bike cykel. Det er en god træningsform, hvor alle tilpasser intensiteten efter den individuelle formåen. Derfor kan alle være med, nye som øvede. Vi har fem forskellige holdtyper- Begynder, almindelig, Iqniter, intelligent cykling og et hold for seniorer. Vi anbefaler, at du prøver dig frem på de forskellige hold og finder netop det du synes om. Se de enkelte holdbeskrivelser nedenfor.

BEGYNDER SPIN

Her får du en introduktion til SPIN, så du kan lære den specielle cykel at kende. Tempoet er moderat og der er god tid til at øve sig i de forskellige teknikker på cyklen.

SENIOR SPIN

Her er fokuseret på musik for det modne publikum. Timen køres med korte intervaller og alle kan være med. Fokus er på forbedring af konditionen med udgangspunkt i den enkelte person.

 

Intelligent cykling

Dette er vores nye cykelconcept med fokus på Wattkørsel. Vi starter med instruktion I opsætning af mobiltelefon/Ipad som er koblet til cyklen. Timen bliver med grafik på TV skærme som primært medie. Husk også oplader da du kan lade op mens du cykler. Ønsker du god kredsløbstræning er dette holdet for dig.


Iqniter SPIN

Iqniter SPIN har fokus på pulskørsel, så medbring gerne et pulsbælte. Holdet er for alle der ønsker en god time med kredsløbstræning.


HIIT

Højintensitets Intervaltræning (HIIT) er en yderst effektiv træningsform, der forbedrer både din kondition, grundstyrke og muskeludholdenhed. Det er også effektivt ift. at forbrænde kalorier, da alle kropsdele trænes på skift, hvorfor der kan holdes en høj intensitet igennem hele timen. I løbet af kort tid, har du dermed effektivt trænet hele kroppen. Øvelserne baseres på tid, for at sikre en god kvalitet i udførelsen af øvelserne og det gør det velegnet til både nye og garvede medlemmer. Fokus på holdet er; smil på læben, god stemning og sved på panden.

YOGA

Vi starter yogaen i et roligt tempo, varmer kroppen igennem. Vi arbejder med balance, bevægelighed, stabilitet og styrke. Timen kan indeholde elementer fra forskellige yogaformer, og kan være bygget op over et tema f.eks. skuldre, ryg hofter eller ben. Alle kan starte på yoga, uanset alder og hvor god form man er i. Effekten af stillingerne afgøres ikke af, hvor dybt man kommer ind i dem men af, hvor meget man arbejder med dem i forhold til de grænser, som ens krop naturligt sætter. Så når man dyrker Yoga, konkurrerer man kun med sig selv. De sidste minutter af timen bruges siddende eller rygliggende, evt. under et tæppe. Her samles åndedræt, krop sind under guidet afspænding. Brug behageligt tøj, der følger kroppens bevægelser. Medbring evt. egen yogamåtte og et tæppe. Træningen foregår i bare tæer.

Golf relateret træning

Golf relateret træning fokuserer hovedsagelig på de muskelgrupper der bruges under golfslaget.
Redskaberne er typisk:
Vægtstang
Håndvægte
Elastikker

TRX

TRX er et forholdsvis simpelt træningsredskab. Det unikke ved det er, at det kan benyttes af alle. Lige fra nyopererede under genoptræning til elitesportsfolk. I mere eller mindre alle øvelser træner du kropsstammen(core-muskulatur). Fokus er på at udvikles muskelstyrke og muskeludholdenhed.

Fit-4-kids

Fit-4-kids tilbyder børn og familier i Holstebro at komme gratis på Fit-4-kids hold. Programmet består af kostvejledning, træning, coaching, motivations program og sociale events, f.eks. madlavningsaftener.

Zumba

Dans og træning for alle, der ønsker at finde glæden i at kombinere dans, rytmik og træning i ét. Zumba gør dig fri – hvis du tør give slip, og vi garanterer, at der er højt til loftet. Der skiftes løbende i dansene, så du vil altid kunne springe til og efter få gange kan du nikke genkendende til dansene. Kom og vær med til at sprede glæde og smil på læben.

 

Puls/styrke

Puls og styrke kombinerer både styrke og konditionstræning, så du kommer hele kroppen igennem.
Vi bruger redskaber som:
Håndvægte
Tubes
Vægtstænger
Holdet er for dig som ønsker en stærk og fast krop, bedre kondition og en øget forbrænding.

Pilates

Pilates er for dig der ønsker bedre kropsholdning, blive strammet op og få styrket musklerne i ryggen. Øvelserne fokuserer på stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet.

Fysio-flow

Fysio-Flow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv. Formålet er at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro/hvile system.
Ved inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde, nedsættes glidet mellem de forskellige lag og bindevævet bliver stift og vanskeligere at bevæge.

Her bruger vi udelukkende vores egen krop.
OBS: Dette er et betalende hold.

 

Udstræk

Dette hold er på 30 minutter, hvor vi effektivt arbejder med strækøvelser der gør dig mere smidig og øger bevægeligheden. Vi vil primært bruge en måtte og foam-roller.

Ryghold

Rygholdet er for dig som har ondt i ryggen eller som gerne vil forebygge eventuelle rygproblematikker. Fokus er på de dybe ryg og mavemuskler, samt på ryggens og skuldrenes stabiliserende muskler.
Vi bruger redskaber som:
Håndvægte
Elastikker
Foam-roller
Måtte
Bolde


 
 
 
Adresse

Gl. Struervej 7
7500 Holstebro
Danmark

CVR-nr: 38171429

Følg os

Åbningstider

Mandag-Fredag 5:30-22:00
Lørdag-Søndag 5:30-22:00

Receptionen er åben:
Mandag-Torsdag 7:30-12:00 og 16:00-19:30
Fredag 7:30-12:00
Lørdag 7:45-11:00
Søndag 8:45-11:00

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google